Bent Dalager er Equity Partner i KPMG NewTech, som er KPMG’s område inden for AI og kvanteteknologi. Han har mere end 30 års rådgivnings- og implementeringserfaring på tværs af flere industrier med særlig indsigt i finansbranchen.
Bent har en MSc i computer science med fokus på Artificial Intelligence, en BA i ledelse samt en BA i matematik-økonomi. Han har desuden gennemført videreuddannelse på blandt andet Harvard og MIT.
Han er ekstern forelæser på CBS MBA, CBS Bestyrelsesuddannelse og INSEAD Executive MBA, foredragsholder på en række større og mindre AI-konferencer og medvirker jævnligt i Millionærklubben og på TV2. Han er vært for KPMG’s Podcast TechTalk og tv-programmet AI til tiden på DK4.
Bent har leveret AI-projekter til nogle af de største danske virksomheder på tværs af industrier samt til en række af de største offentlige styrelser og kommuner.
Han er forfatter til bogen Henry Ford Reglen om et nyt syn på arbejde og etik i en AI-tid og står bag procesmetoden NewPractice, der skaber AI/datadreven procestransformation som et alternativ til den traditionelle Lean-tilgang.
Bent er digital vismand i Akademiet for de Tekniske Videnskabers (ATV) vismandsråd, formand for IT-Branchens NewTech Policy Board og medlem af Finanstilsynets Fintech Advisor-gruppe. Han er desuden medstifter af Danish Quantum Community (DQC) og Det Faglige Dataetiske Råd samt tidligere mangeårig næstformand for Red Barnet.