Klaus Rytz er statsautoriseret revisor, partner og bestyrelsesformand hos KPMG. Som leder af KPMG’s MidMarket Service Line har han ansvaret for at betjene mellemstore virksomheder og koncerner. Hans rolle omfatter også et stærkt fokus på mennesker, herunder HR, rekruttering, talentudvikling og employer branding.
Klaus har en cand.merc.aud. og er godkendt bæredygtighedsrevisor. Derudover har han gennemført Advanced Board Programme ved Columbia Business School.
Med omfattende erfaring inden for revision og rådgivning af mellemstore virksomheder, familieejede og ejerledede virksomheder, private equity-fonde og vækstvirksomheder på tværs af brancher yder Klaus strategisk rådgivning om finansielle og forretningsmæssige forhold. Hans ekspertise omfatter revision, rådgivning, selskabs- og personskat, strategi, due diligence, fusioner og opkøb, generationsskifte, forretningsudvikling og start-ups. Han arbejder både med danske datterselskaber af udenlandske koncerner og danske koncerner med datterselskaber i udlandet.
Ud over sin rolle hos KPMG fungerer Klaus som mentor i Velkommen hjem, en organisation, der hjælper veteraner med overgangen fra forsvaret til det civile arbejdsmarked.