Danmarks største digitale erhvervsmedie FINANS lancerer i samarbejde med rådgivnings- og revisionsvirksomheden KPMG en ny ESG-pris til erhvervslivet, FINANS IMPACT. Prisen har til formål at understøtte danske virksomheders arbejde med bæredygtighed i klima-aftryk, samfundsansvar og god ledelse.
”De mest fremsynede virksomheder accelererer i disse år indsatsen for at eliminere klima-aftryk og drive socialt og samfundsmæssigt ansvarlig forretning. Det arbejde fortjener at blive belyst langt mere i det offentlige rum, og det vil vi bidrage til med både FINANS IMPACT og en stærk journalistisk dækning af ESG-stoffet,” siger chefredaktør Steen Rosenbak, FINANS.
KPMG deler ambitionerne og konstaterer, at rollen som partner på den nye ESG-pris ligger i naturlig forlængelse af virksomhedens strategiske mål om at bidrage positivt til den grønne omstilling: