Erfaren topleder tager roret i KPMG Danmark for at sætte en moderne kurs for rådgivnings- og revisionshuset. Mads Raahede har været en central del af både den strategiske, operationelle og kommercielle del af virksomheden i knap seks år og er nu valgt som CEO og Seniorpartner.
Mads Raahede, der siden maj 2023 har fungeret som interim CEO, er netop er blevet udpeget som CEO og Seniorpartner. Mads har desuden været en del af KPMG’s ledende partnerkreds i knap seks år. Heraf de seneste to år som Head of Advisory og en central figur i det øverste ledelsesteam, hvor han har bidraget til at sikre dobbeltcifrede vækstrater siden sin ankomst til KPMG. Over 20 år på topniveau i multinationale virksomheder har sikret Mads Raahede en unik kombination af operationel og strategisk tyngde, som har givet en evne til at omsætte strategi og visioner til konkrete resultater i virksomheden og i markedet.
Mads byder ind med en moderne tilgang til ledelse, der matcher virksomhedens kerneværdier, som sætter fokus på mennesket, fællesskab og mod.