Sæson 7 - Episode 1. Hvorfor middelmådighed kan være vejen til succes med AI
I første afsnit af denne sæson af Tech Talk får vi besøg af en af Danmarks førende adfærdsspecialister, Morten Münster. Han er netop udkommet med bogen Afdelingen for magisk tænkning, hvor han kortlægger den irrationelle ønsketænkning, der ofte præger opgaver og projekter.
Sammen med vores vært Bent Dalager dykker de ned i vaner, hvorfor vi bør omfavne middelmådighed, og hvilke adfærdsmæssige faldgruber både ledere og medarbejdere skal være opmærksomme på, når nye AI-værktøjer skal implementeres og bruges i organisationen.