NIRAS har en 3-årig digitaliseringsstrategi, hvor automatisering og RPA er ét af flere fokusområder. For NIRAS handler strategien dels om at effektivisere forskellige interne processer, men også samtidig om at digitalisere ydelser til kunderne, hvor det giver mening. I Finans- og HR-afdelingerne afvikler RPA i skrivende stund over 20 processer, og i alt er der 35 processer i drift på tværs af NIRAS, og flere kommer løbende til.
For et års tid siden opkøbte NIRAS selskabet AlfaNordic, og det lykkedes at få integreret AlfaNordics processer med NIRAS’, uden at skulle ansætte yderligere personale i Finans og HR, bland andet fordi oprettelsen af nye medarbejdere i HR-systemer er noget af det, NIRAS har automatiseret.