TDC Erhverv har brugt automatisering og softwarerobotter til at lukke en hel afdeling i Indien, og har i stedet backsourcet alle de opgaver, der drejer sig om ordrehåndtering. Når et firma f.eks. skal bestille et nyt mobilnummer til en medarbejder, er det nu en softwarerobot – og ikke som før en medarbejder placeret på et kontor i Indien – der håndterer processen.
Denne type omkostningstunge, repetitive og rutineprægede opgaver egner sig godt til at blive backsourcet, da softwarerobotter kan klare opgaverne billigere, hurtigere og med højere kvalitet. Som Bjørn Mortensen, director i TDC Erhverv, fortæller i videoen her, har backsourcing-projektet også givet TDC en bedre forståelse for ordrehåndteringsprocessen, og givet medarbejderne på det danske hovedkontor nye og spændende opgaver.