Generativ AI (GenAI) er en teknologi, der kan generere nyt indhold, nye indsigter og løsninger baseret på mønstre lært fra store datamængder. Selvom store sprogmodeller (LLMs) udgør en markant del af GenAI, er området i dag i stigende grad multimodalt – det omfatter ikke kun tekst, men også billeder, video, kode og meget mere. Denne alsidighed gør GenAI til et kraftfuldt værktøj til at automatisere komplekse opgaver, optimere arbejdsgange og styrke beslutningstagning på tværs af brancher.
Efterhånden som organisationer håndterer stadigt større mængder ustruktureret data, bliver evnen til at udlede indsigter, generere indhold og automatisere processer afgørende. GenAI øger effektiviteten ved at reducere manuelt arbejde, forbedre nøjagtigheden og give virksomheder mulighed for at fokusere på strategiske opgaver med høj værdi. Virksomheder, der formår at integrere teknologien effektivt, kan opnå nye muligheder for innovation, besparelser og konkurrencefordele.
Selvom vi stadig kun ser begyndelsen af generativ AI’s fulde potentiale, er vi fast besluttet på at fortsætte med at innovere med afsæt i teknologiens nuværende modenhed.
Siden fremkomsten af ChatGPT og kommerciel GenAI har vi udviklet en række avancerede applikationer, der udnytter store sprogmodellers kapacitet til at reducere manuel behandling af store mængder ustruktureret data. Vi samarbejder tæt med vores kunder for at skræddersy løsninger, der passer til netop deres behov og teknologiske platform. Vi leverer end-to-end GenAI-løsninger – fra det grundige arbejde med datakvalitet til udviklingen af selve softwareapplikationen.
Uanset om det drejer sig om chatbaserede løsninger eller systemer, der skal kunne interagere med hinanden, har vi erfaringen og metoderne. Vores hybride tilgang skaber en stærk kobling mellem teknologi og forretning ved at kombinere AI-ingeniører med GenAI-forretningseksperter – så vi bygger løsninger, der skaber reel værdi for forretningen og ikke blot for teknologiens skyld.