Teknologi og IT spiller en stor rolle for, om en M&A transaktion bliver en succes. Skjult teknisk gæld, huller i cybersikkerheden eller underinvesteret IT-initiativer kan have direkte betydning for købsprisen, forhandlingerne om købsaftalen og resultaterne efter transaktionen. Samtidig kan skalerbare platforme, moderne arkitekturer og stærke digitale kompetencer skabe et solidt fundament for vækst, synergier og konkurrencemæssige fordele.
Vi rådgiver kunder gennem hele transaktionens livscyklus inden for en bred vifte af services. Disse inkluderer teknologiske due diligence, IT-due diligence, cybersikkerheds-due diligence, software-due diligence, carve-out due diligence, IT- og teknologisk vendor due diligence samt IT-integration og -separation – altid med et stærkt kontekstbaseret fokus på værdi, risici og eksekvering.