Skip to main content


      Effektive operationelle processer med klare roller og ansvarsområder sikrer, at der ikke opstår interne flaskehalse i virksomhedens værdikæde, og at unødvendige finansielle risici undgås. De gør det også muligt at skalere i takt med væksten og understøtter harmonisering af arbejdsgange.

      Svage processer fører derimod til manuelt arbejde, længere gennemløbstider, flaskehalse og reduceret forretningspotentiale. I et forretningsmiljø, hvor systemlandskaber udvikler sig hurtigt og kravene til effektivitet og indsigt stiger, er det afgørende at sikre, at de finansielle processer er skalerbare og så automatiserede som muligt – og afstemt med god praksis for at opnå varig succes.

      Vores Process Excellence-team hjælper virksomheder og offentlige institutioner med at optimere finansielle processer, styrke interne kontroller og øge automatiseringen gennem teknologi og AI ved at anvende KPMG’s god praksis-rammeværk. Vi anvender desuden process mining til at opnå dybere indsigt og afdække værdipotentiale gennem en datadrevet tilgang.

      Niels Pedersen

      Partner, Advisory

      KPMG in Denmark




      Vi kan hjælpe jer med:

      Mange virksomheder har behov for at optimere deres finansielle processer – enten for at reducere manuelt arbejde, skabe klarhed omkring roller og ansvar eller forberede sig på en transformation af økonomifunktionen. Vores ydelser adresserer disse behov ved at øge proces­effektiviteten, sikre compliance og identificere potentiale for automatisering.

      Vores ydelser inkluderer

      • dokumentation af nuværende processer og politikker
      • gap-analyse mod KPMG’s god praksis-rammeværk (Powered Enterprise)
      • benchmarking og vurdering af forbedringspotentiale
      • identifikation af automatiseringsmuligheder

      Resultat: identificerede forbedringsmuligheder og implementering af effektive processer.

      Automatisering og AI reducerer manuelt arbejde, styrker compliance og gør det muligt at skalere økonomifunktionens processer. Vores ydelser omfatter en række globale low-code løsninger baseret på Microsoft-platformen, som kan tilpasses individuelle behov og fungere på tværs af ERP-systemer. Derudover hjælper vi med at identificere de rette digitale løsninger til automatisering.

      Vores ydelser inkluderer

      • process AI: AI-baseret sundhedstjek af nuværende processer op imod KPMG’s process AI løsning
      • kredit og blokerede ordrer: Automatiseret kreditvurdering og effektiv håndtering af blokerede ordrer
      • opfølgning på tilgodehavender: Automatisk opfølgning på forfaldne betalinger med indbyggede workflows og integration til inkassobureauer
      • salgsordre AI-løsning: End-to-end automatisering af ordreindtastning via AI
      • IFRS16-automatisering: Automatiseret leasinghåndtering, herunder beregning af regnskabsmæssige konsekvenser og bogføringsbilag, så compliance med IFRS-standarder sikres.

      Resultat: højere grad af automatisering og effektivitet gennem low-code løsninger, der problemfrit kan integreres med jeres eksisterende systemlandskab.

      Manglende gennemsigtighed i processer fører ofte til ineffektivitet og underliggende årsager til flaskehalse i processen. Vores ydelser adresserer dette, ved at anvende process mining-teknologi for at identificere nuværende udfordringer i processen samt at etablere et datadrevet og faktabaseret grundlag for drøftelser omkring mulige procesforbedringer.

      Vores ydelser inkluderer

      • dataudtræk fra kernesystemer
      • udvikling af process mining-datamodeller
      • indsigtsrapporter med udfordringer og anbefalinger
      • integrering af process mining for løbende procesforbedringer samt træning.

      Resultat: datadrevne procesindsigter i realtid og en struktur for løbende forbedring.

      Svag governance og manuelle kontroller udsætter virksomheder for unødige risici og ineffektivitet. Vores ydelser adresserer dette ved at hjælpe med at designe robuste governance-modeller, globale kontrolkataloger og automatiserede GRC-løsninger.

      Vores ydelser inkluderer

      • vurdering af kontroller mod KPMG’s god praksis-rammeværk (Powered Enterprise)
      • design og implementering af globalt kontrolkatalog og GRC-værktøjer
      • automatisering af manuelle kontroller
      • analyse af svig og adgangskontrol
      • design og implementering af governance-modeller.

      Resultat: et effektivt og robust rammeværk for governance og finansielle kontroller.




      Vores tilgang

      Vores Process Excellence-tilgang bygger på KPMGs globale Powered Enterprise-rammeværk – en prædefineret driftsmodel, der integrerer alle centrale elementer i en effektiv økonomifunktion.

      Dette betyder, at vi leverer et modelbaseret svar på, hvordan jeres kerneprocesser kunne se ud baseret på systemspecifikke platforme – hvad enten I bruger SAP, D365, Salesforce, mv.

      Ved at udnytte vores veldokumenterede metoder, værktøjer og acceleratorer kan vi fremskynde gevinstrealisering og reducere tidsrammen for design og implementering – hvilket sikrer en succesfuld transformation af jeres processer.


      Andre relevante services

      Vi hjælper jer med at navigere i fremtidens digitale finansverden.

      Vi gør det muligt for ledelse og organisationer at nå deres økonomiske mål ved at designe en effektiv driftsmodel for Enterprise Performance Management (EPM).

      Vores udvalg af services til at hjælpe med at transformere back-office funktioner ved at anvende target operating models, der er designet med fremtiden for øje.

      Udforsk vores indsigter om Digital Transformation

      Din one-stop destination for indsigt, events og services.

      Business person walking in a urban building